Hvem er jeg?

Heste

Mit navn er Louise og jeg er født i København i 1977. Jeg har, fra jeg var helt lille pige, været enormt glad for dyr. Da jeg blev 7 år, fik jeg endelig lov til at begynde til ridning og siden har jeg ikke sluppet hestene. Dyrene er og har altid været en meget stor del af mit liv og jeg brænder for at arbejde med dem. I dag bor jeg med min mand og vores børn på et nedlagt landsted i Vejen, hvor min drøm om at have en masse dyr omkring mig er gået i opfyldelse. Vi har heste, hunde, katte, kaniner, får og undulater.

I 2004 tog jeg mit første kursus på Dyreuniversitetet©. Jeg blev meget inspireret af, hvad jeg fik indsigt i og ikke mindst var det fantastisk at opleve, hvad man kan gøre med og for dyrene ved at se på helheden i og omkring dyrene.
  
I 2007 blev jeg færdiguddannet fra Dyreuniversitetet©. Uddannelsen var dengang samlet med alle kurser på ét sted (Dyreuniversitetet©), i dag har man valgt at bygge uddannelsen som dyrekinesiolog op, så det er muligt at tage kurserne rundt om i landet.